Blog Image

Bryllupsblog og ideer

Bryllupstips og idéer fra bryllupper i Danmark

Tips og idéer til jeres bryllup. Som bryllupsfotograf er jeg med til mange bryllupper hvert år. I min bryllupsblog giver jeg tips og idéer til jeres bryllup, alt sammen fra bryllupper jeg selv har været til. Mange brudepar gør sig umage og får virkelig gode bryllupsidéer. Det vil jeg gerne fortælle om.

Bliv gift på skibakken på Amager

Tips og idéer til bryllup Posted on man, april 29, 2019 12:20:09

Bliv gift på Copenhill
Nu kan man blive gift på Amagers skibakke.

Ja, der er en skibakke i København.
Den ligger på toppen af et forbrændingsanlæg på Amager. Og her kan man, udover at stå på ski, nu også blive gift.
Københavns kommune kalder det “Vielse i det fri”.
Så har man lyst til at sige “JA” til hinanden med udsigt over Øresund og Amager Strandpark, så er det muligt d. 10. august, hvor Københavns kommune arrangerer borgerlig vielser på skibakken.
Det koster 850 kr.

Men inden I glæder jer for meget, så skal man lige være opmærksom på, at: hvis der bliver dårligt vejr, bliver vielsen flyttet til Copenhills restaurant eller til Københavns Rådhus.
Hos KysFoto krydser fingre for fantastisk sommervejr, til jer der skal giftes d. 10. august.

Skal I bruge en fotograf, så skriv og få et tilbud på fotografering på denne særlige bryllups-location.

Læs mere om at blive gift på Copenhill her:
https://idocph.kk.dk/artikel/bryllup-paa-toppen-af-verden



Liste over ting bryllupsfotografen SKAL have med

Bryllupsfoto Posted on tirs, marts 12, 2019 11:57:48

Liste til bryllupsfotografen

I dag fik jeg et spørgsmål, som undrede mig.
En kommende brud spurgte, om jeg havde, en huskeliste over ting en bryllupsfotograf SKAL have med.

Og “NEJ, sådan en liste har jeg ikke!”.Jeg fotograferer, det der sker.
Jeg fotograferer følelser.
– Hvordan er det at være lige her lige nu.
– Hvordan føles brudeparrets verdens bedste dag.
– Hvordan har netop denne familie, og netop disse mennesker, det med hinanden.
– Hvad fortæller, de blikke vi sender til hinanden.
Derfor er jeg nærværende og har ikke nogen liste.

Det er, dét jeg fotograferer.

Når jeg får en liste – og det gør jeg nogle gange. Så er det altid en liste med det forudsigelige. Det, vi ved, kommer til at ske: blomster, ringe og sådan noget.
Det spændende er, det vi ikke ved. Nemlig, hvordan bliver den store dag.

På en fotografhuskeliste er alle bryllupper ens, men i virkeligheden er alle bryllupper forskellige. Bryllupper føles forskelligt, fordi mennesker er forskellige.
Det fineste, jeg kan gøre som bryllupsfotograf, er at fotografere kærlighed. Og “kærlighed” er et underligt punkt på en huskeliste.

CAPTURING EMOTIONS <3


Hvad vi I helst have billeder af?
De spontane øjeblikke, eller skal fotografen arbejde efter en liste?
Ok, det er sådan lidt et farvet spørgsmål 😉

Knus fra JeANNE fra KysFoto



Valentines-sortiment hos Flying Tiger

Tips og idéer til bryllup Posted on tors, februar 07, 2019 18:57:26

Uhh, der er meget lækkert med kærlighedstema i Flying Tiger
lige nu.

Det er jo på grund af, det snart er valentinsdag. Selvom det
er valentinsdag-sortiment, er der rigtig meget, som man godt kan bruge til en
bryllupsfest.
Jeg blev ret fristet af nogle ting, som man kan bruge som
morgengave. Så det, der kom i kurven i år, er alt sammen noget, som jeg troede, kunne bruges til morgengave.

To ting skuffede, da jeg fik pakket dem ud. Mens en enkelt
ting virkelig er nice , sjov og …dristig.

Billet-rulle

Blog Image

Billet-rulle

Først købte jeg en billetrulle.

Der er virkelig mange billetter i rullen. 200! Men det er de
samme fem billetter, der går igen og igen.

Og helt ærligt, så er de ikke særligt opfindsomme.

På billetterne står der:

1.
Gratis kys

2.
Et stor fedt kys

3.
Et kram

4.
En filmaften

5.
Et hjemmelavet måltid – lave med kærlighed

Tanke er sød, men det er synd, at det bare er
de samme fem billetter der går igen. Og der er ikke den store forskel på et gratis kys,
et stort kys og et kram. Så den får en medium anbefaling herfra.

Blok med kærligheds-tilbud
Blog Image

Blok med kærligheds-tilbud

Det næste jeg købte er en blok med 16
hjerter på hver side. I hvert hjerte er det et kærlighedstilbud eller et kærlighedsudsagn.
Så er det meningen, man skal sætte ring om det eller de hjerter, som siger det,
man gerne vil sige.

Det står bla. ”Du gør mig glad”. Ja, altså
det står jo på engelsk, jeg oversætter bare.

Det står også ”Du rocks”, ”Mit svar er, JA”
og ”Lad os drikke kaffe”

Alt i alt er jeg ikke ret begejstret over
blokken. Den duer ikke som morgendagsgave. Så, ud med den!

Kærligheds-kuponhæfte

Blog Image

Kærligheds-kuponhæfte

Den sidste ting jeg kom i kurven, er et kuponhæfte.
Det minder lidt om et gammeldags checkhæfte. Og jeg kan ligeså godt afsløre, at
jeg elsker det.

Det er virkelig nogle fantasifulde og gode
kuponer, der er i hæftet. Meningen er, at man giver hæftet til ens kæreste. Og så
kan han/hun indløse en kupon, når han/hun vil.

Der er 20 kuponer, og på nogle af kuponerne
står der, at der er dobbelt op, hvis den bliver indløst på en fødselsdag.

Her er nogle eksempler på, hvad der står på
kuponerne:

1. En fodmassage samt og en serveret gin og tonic.

2.
En uge med daglige, korte kærlighedsbeskeder
under min hovedpude.

3.
Et gammeldags kærlighedsbrev. Sendt med posten.

4.
En hel aften hvor vi danser, og jeg bestemmer
musikken.

5.
Morgenmad på sengen.

6.
Du bestemmer, hvordan jeg skal se ud i dag. Tøj
og hår.

Som sagt er jeg ret vild med kærlighedskuponerne. Der er
mange gode, sjove og også lidt dristige kuponer. Og min mand får selvfølgelig
kuponhæftet på valentinsdag. Så må vi se, om jeg stadig synes, den er fantastisk,
når han vil indløse kuponerne.

Kærligheds-kuponhæftet får en kæmpe anbefaling herfra.

Sidste år var jeg også i Flying Tiger op til valentinsdag.
Her købte og testede jeg, ting som kan bruges til selve bryllupsfesten. Og Flying
Tiger har de samme ting, jeg købte på valentinshylderne sidste år, igen i år.
Så læs min anmeldelse af sidste år, og se – hvad der er fedt, og hvad der er
shit.
I kan finde testen her.

God fornøjelse

JeANNE



Søstrene Grenes Valentine-sortiment lige nu

Tips og idéer til bryllup Posted on man, januar 28, 2019 16:13:25

Jeg har været i Søstrene Grene og faldt over nogle søde ting, som kan bruges til bryllup. De har ekstra mange skønne bryllupsting i butikkerne for tiden, fordi det snart er Valentines dag. Så der er en masse bryllupsinspiration, en masse med hjerter, og en masse med kærligheds-tema i mange butikker lige nu.

Eks. de her super søde ”Save the Date” kort.

De kommer i tre variationer, se billedet.

Det er da en nem og hurtig måde at få ”Save the Date” kort
ud på. Selvfølgelig er de lidt upersonlige, men man kan jo gøre de “rigtige” invitationer lidt mere personlige. De her skal bare afsted med Postmand Per, Så snart man har fundet datoen.
Pris: 9,98 pr. pakke, der er 8 kort + kuverter i en pakke.

Blog Image

De har også nogle virkelig kære lanterner med hjerter på lige
nu.
Pris: 9,98 kr.

Blog Image

Det sidste jeg fladt over hos Søstrene Grene var en lille,
lyserød flaske bobler.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker mini-alting,
også miniflasker. De her er 200 ml, og de koster 23 kr. Måske en idé til drikkelig bordpynt?
De har også hvide og flaskegrøne udgaver.
Jeg købte den lyserød falske, og
den smager dejligt. Så stor anbefaling herfra <3

Blog Image

Selvom det er fra Søstrene Grenes Valentine-sortiment, så
er det også gode ting bryllup. Generelt er det en god idé at holde øje med
butikkernes Valentine-varer lige nu. Butikkerne er fulde bryllupsinspiration op til Valentines dag. Det er spotvarer, og de skal købes nu, for Valentine-varerne er ikke i butikkerne ret længe.

Giv mig et tip, hvis I har fundet nogle gode bryllupsting blandt butikkernes Valentines-spot-varer.

Her kan I se ”Save the Date” kortene på Søstrene Grenes hjemmeside:

https://sostrenegrene.com/da/

Kh JeANNE fra KysFoto

Skrevet d. 25. januar 2019 🙂



Kan fugle tåle ris?

Tips og idéer til bryllup Posted on man, januar 28, 2019 13:17:36

Når jeg fotograferer bryllupper, så er riskast et af mine
yndlings højdepunkter.
Jeg elsker, at det er lige dele festligt, og lige dele
højtideligt. Det, som jeg også virkelig holder af ved riskast, er, at man ikke gør
det til nogen som helst andre begivenheder. Det er virkelig en ”en gang i livet”
oplevelse
.

En anden ting der er skøn ved riskast er, at familier gør
det på forskellige måder. Eller skal jeg sige niveauer. I nogle familier er det
stille og roligt. I andre familier er der fuld gas på riskast. Og så er der alt
der imellem.

Der er dog altid en gæst, der siger, ”Er det ikke noget med, at fugle dør, når de spiser alle de ris?”

Men svaret er: Fugle kan godt tåle ris.

Og så elsker jeg det her klip fra TV2, hvor de snakker om myter og dyr ”Dør fugle af ris?”

https://www.facebook.com/tv2dkunderholdning/videos/fugle-d%C3%B8r-ikke-af-ris-husk-lyd-/10154798479736865/

Vh JeANNE fra KysFoto



Hvad koster en bryllupsfotograf?

Bryllupsfoto Posted on lør, marts 10, 2018 22:51:27

Hvad koster en bryllupsfotograf?

I får sådan cirka, hvad
I betaler for.

– Jo billigere fotograf, jo mindre erfaring/grej og kompetencer.
– Jo dyrere fotograf, jo mere erfaring/grej og kompetencer.

Forskellen på os, er lidt i stil med handymand >< faglært VVS’er.

Kan handymanden fikse
din stoppede vask? Måske.
Kan VVS’eren? Helt sikkert.

Der er jo en temperament sag, hvad man er til (og ens pengepung ikke at forglemme). Men
modsat eksemplet med den stoppede vask, så kan den erfarne fotograf ikke komme
og lave billederne fra jeres bryllup om, hvis den uerfarne fotograf fejler, eller bare ikke er ret dygtig.

Jeg havde selv en uerfaren fotograf til at fotografere mit (øh det hedder
vist vores) bryllup. Jeg var så skuffet over billederne, at der gik 10 år, før
jeg fik vores bryllupsbilleder printet. Det er en af grundene til jeg selv begyndte at fotografere
bryllupper
. Igen skal være kede af deres bryllupsbilleder, som jeg var og stadigvæk er.

Når glæden over den billege pris har lagt sig, står man tilbage med skuffelsen over den dårlige kvalitet.

Vh JeANNE fra KysFoto



Runde borde til bryllup

Tips og idéer til bryllup Posted on tirs, februar 27, 2018 15:42:02

Runde borde – løser
problemet med bordplanen.

Hvordan får man bordplanen
til at gå op til sit bryllup.

Kender I det?

Brudens mor taler ikke med brudens stedfar, og gommens onkel drikker, og kan ikke sidde ved siden at tante Signe, for
hun er indremissionsk. Og Fætter Hans er døv på det ene øre, så han skal helst sidde for bordenden, og hvad har vi ellers…

Alle familier har
issues.

Men hvordan får man bordplanen til at gå op til et bryllup?

Jer, der jævnligt læser
min blog, ved, jeg er bryllupsfotograf. Og ja, jeg oplever – lidt af hvert til
bryllupper. Noget som er smart. Altså rigtig smart. Det er runde borde!


For med runde borde kan
brudeparret sidde flere steder.

Mange brudepar gør det,
at de bytter plads efter hver ret. På den måde kan de både beholde og lave om
på de klassiske/gammeldags traditioner for, hvem brudeparret skal side ved siden
af.

Fordelen ved at
brudeparret flytter plads er:

·
I får talt
med flere af jeres gæster under middagen

·
I undgår af
forfordele nogle gæster

·
Det skaber
liv under bryllupsmiddagen

·
Det er meget
fleksibelt

·
Gæsterne får
også talt med flere

·
Flere gæster får
mulighed for at sidde ved bord med brudeparret

·
I beholder den traditionelle bordplan, og laver også en moderne

Er det nemt at lave en bordplan med runde borde, hvor brudeparret
flytter plads?
Nej! Det er stadigvæk et puslespil, der skal gå op. Men som
tilskuer til mange bryllupper, må jeg sige, det fungerer utroligt godt, når brudeparret bytter plads mellem hver ret.

Billedet er fra Sonnerupgaard Gods, et sted jeg holder
rigtig meget af.


God fornøjelse med bordplanen
JeANNE fra
www.KysFoto.dk



Du må kysse bruden

Tanker om bryllup Posted on tirs, februar 20, 2018 00:26:39

”You May Kiss The Bride”

Forestil dig, I ikke kysser ved alteret.

Der er faktisk mange brudepar, der ikke
kysser ved alteret i de danske kirker.


Det er ellers noget, de fleste af os
forbinder med et bryllup, men vores forestilling om at præsten siger, ”Du må
kysse bruden”, kommer fra amerikanske film.

Brudeparret kysser nemlig altid ved
alteret i amerikanske film. Vi har set så mange film, vi tror, at sådan gør vi
også i den danske folkekirke. Men nej.

Som bryllupsfotograf oplever jeg mange
forskellige præster. Ser hvordan de gør. Og der er ingen præster, der siger ”du
må kysse bruden”. Det gør man nemlig ikke i det danske bryllupsritual. Præsten
siger ”så giv hinanden hånd derpå
”. Og det siger de ikke i amerikanske film,
vel?

Og helt ærligt, det er også fint, det med
at ”give hånd derpå”. Jeg mener, man kan jo kysse så mange, uden det betyder det
vilde. Men har man givet hånd, så har men jo en rigtig aftale, eller?

Jeg vil gerne have brudepar kysse i
kirken
. Jeg har set så mange amerikanske film, at jeg glæder mig til kysset i
kirken. Jeg er fotograf, og jeg så så klar på det her tidspunkt. Men det er ikke
altid brudepar kysser.

Når præsten har afsluttet bryllupsritualet,
siger mange præster ”Nu, må I kysse hinanden”. Men der er også
præster, der ikke synes, det med at kysse ved alteret hører sig til ved et
dansk bryllup. Så siger præsten bare, ”nu må I gerne sætte jer ned”. Og så
sætter brudeparret sig forvirret ned, og forstår ikke hvorfor de ikke fik kysset.

Nogle brudepar tror, at præsten glemte
det
. Men nej, det er ikke en del af ritualet. Og der er præster, der helt
bevidst undlader at sige noget om kysset.

Så lige på det her punkt er der meget stor
forskel på vores præster til bryllupper.

Det skønneste jeg har oplevet, var en
præst, der ligesom stoppede op og sagde, ”vent” til brudeparret.
Så henvendte
præsten sig til gæsterne og sagde, ”Om lidt kysser brudeparret. Så må I gerne
klappe eller huje, eller hvad I nu synes”.
Og så så hun igen på brudeparret og
sagde, ”Nu må I kysse”.
Brudeparret kyssede et skønt, nygift kys. Og alle gæster
klappede, og støjede på den mest vidunderlige lidt underspillede danske måde. Det
var så dejligt og festligt. Og så langt fra den oplevelse, de brudepar, der
ikke kysser, får.

Har I tænkt over, om I vil kysse ved
alteret?

Hvis jeg lige skal sige noget helt
uvidenskabeligt her til sidst, så er det omkring 15-20% af præsterne, der ikke
siger noget om noget kys.

Mange kys fra JeANNE
– Jaja, det er jo ikke mig, der skal kysse, det er jer!

KysFoto.dk

Læs mere detaljeret, om at blive gift i kirken her: bemærk, ikke et ord om at kysse.



Næste »